
KITS KONTOR
SÆT ORD PÅ - Få en personlig sparringspartner
ANBEFALING
"Få en personlig sparringspartner" står der i introduktionen til "SÆT ORD PÅ". Og det fik jeg, da jeg havde samtaler med Kit.
Kit har nogle gode ører, der lytter godt, og så har hun ikke mindst gode spørgsmål, som hjælper dig videre med at få mental og sproglig klarhed i, hvem du er som kunstner, og hvor du gerne vil hen.
Jeg kan varmt anbefale Kit som personlig sparringspartner. - Irene Kejser, april 2011 |
Hvis man vil ud i verden med sin kunst, kan det være rart at kunne formulere, hvad den handler om. Hvad det er, man laver. Hvad éns kunst handler om.
Det kan også være rart at vide, hvor man skal gå hen. Hvilken retning, der giver mening for én.
Hverken det ene eller det andet behøver at være kompliceret. Men det kan være svært at finde ord og retning alene.
Kits Kontor er sat i verden for at bidrage med ord og vejvisning.
Samtale. Spørgsmål og svar.
Som oftest har man svarene selv, men det kan kræve eksterne ører at høre dem. At se en rød tråd i noget, der indadtil kan virke meget forvirrende eller måske bare lidt uklart.
En samtale tager 100% udgangspunkt i dig og din situation. Og det er dig, der bestemmer, hvad samtalen skal fokusere på. Om det skal handle om ord eller retning eller begge dele eller noget helt tredje, der relaterer til din kunst.
Samtalen er personlig og fortrolig.
Hvornår: |
Efter aftale. Kontakt Kit på kit.laursen@gmail.com |
Hvor: |
Kits Kontor c/o Ignatius.dk, Halmtorvet 29, 1700 København V. |
Pris: |
Den første seance, to timer, 950 kr. Efterfølgende timer kan tilkøbes efter lyst og behov, pr. time, 500 kr. |
Samtalepartner: |
Kit Kjølhede Laursen, www.kit-k.com |
ANBEFALING
”Jeg kan varmt anbefale Kit som personlig sparringspartner, hvis du har behov for ny inspiration til dine kunstneriske projekter. Kit har meget at byde ind med, hvilket bl.a. ses af hendes omfangsrige produktion af kunst og udstillinger.
Jeg synes, Kit er en meget lydhør og indlevende person, som er god til at spore sig ind på mine behov og give mig nogle redskaber til at komme videre med. Vi mødtes to gange og efter vores første møde, gik jeg hjem med en masse ideer, oplysninger på forskellige referencepersoner og tips til alternative udstillingssteder, som jeg nu er ved at føre ud i livet. Det har været rigtig fint at få vendt nogle tanker og kortlagt nye veje og udviklingsmuligheder.”
- Den Anonyme , januar 2011 |
”If you can dream it, you can do it.”
Walt Disney |
EMNER TIL INSPIRATION:
ORD PÅ KUNSTEN
Kender du det at løbe tør for ord, når du skal fortælle om, hvad du laver? Eller savner du at være mere 'skarp' og klar i mælet omkring, hvad du laver. Eller trænger du måske til at få opdateret det, du tidligere har formuleret – fordi du har udviklet dig?
Vi tager udgangspunkt i, hvad du gerne vil opnå. Starter du helt fra scratch med at finde ord, starter vi der. Handler det mere om ping-pong i forhold til noget eksisterende tekst, starter vi der. Eller et helt tredje sted. Det handler 100% om dig og de ord, som du skal ha' sat på.
Om du vil bruge resultatet til din egen private afklaring eller måske i forbindelse med markedsføring af din kunst, er fuldstændig op til dig selv. Du kan også booke Kit til at formulere en tekst på baggrund af samtalen.
RETNING PÅ KUNSTEN
Måske har du gået på Ignatius.dk eller er på anden måde blevet klar over, at du mener det alvorligt. Det med kunsten. Eller måske har du vidst det længe, men savner nogen at vende tingene med. Eller måske trænger du til at blive holdt lidt til ilden eller få sat strøm til dine kunstneriske ambitioner?
Vi ser på, hvor du står i dag? Hvor du gerne vil hen. Og hvad der kunne være næste skridt for dig. Det kommer sikkert også til at handle om afklaring af ambitionsniveau. Alt efter lyst og temperament kan mødet resultere i nedskrevne og prioriterede handlepunkter eller måske 'blot' inspiration til videre afklaring af egne ambitioner og drømme.
Det kan være oplagt at følge denne samtale op med en ekstra time et par uger senere – så vi sammen kan følge op på de punkter, som du besluttede dig for under det første møde. Så du på den måde forpligter dig selv.
”You cannot change your destination overnight, but you can change your direction overnight.” - Jim Rohn |
”You have brains in your head. You have feet in your shoes. You can steer yourself in any direction you choose.”
- Dr. Seuss |
